Julekrimi: 15. december

Frøken Iben græd og Kristoffer havde svært ved at forstå hvad hun sagde, for hun snakkede og græd samtidig, rolig sagde Kristoffer, start nu helt forfra frøken Iben.
Jeg har modtaget trusselbreve hviskede frøken Iben, de truer med at slå mine forældre ihjel, hvis jeg ikke ændre på kroens regnskaber, det skulle give kæmpe underskud på kroen, så Frank og Anja til sidst bliver nød til at lukke.
Hmm, men hvorfor vil de pludselig dig til livs, du har jo opfyldt deres ønsker, Frank og Anja er på fallittens rand sagde Kristoffer.
Jeg ved det ikke, alt det her skete efter at min veninde Pernille ringede mig op og spurgte ind til regnskaberne,

På Skrotpladsen i den anden ende af byen:
Thor og de andre børn pakkede container, der var mange veterandele, Man forstod ikke hvorfor folk ligefrem bare smed dem ud til skrot, mange af delene var jo som nye. Inden aftenen var slut havde de fyldt containeren og Sorte Georg var glad, kom børn, Anne en kommet der er sodavand og hendes hjemmelavet æbleskiver i kantinen. Børnene klappede og jublede, vi er også sultne mon hun har lavet nok, grinede Johan.

Don Ernesto havde hørt om børnenes plan om at sælge veterandele, han sad for sig selv og kluklo, hvem pokker tror på de kan sælge veterandele for 150.000 kr. og så i julemåneden, han måtte tage sig i ikke at skrige af grin.

Senere på dagen bankede Kristoffer på kroens dør og Frank åbnede. Jeg tror alligevel ikke det ser så sort ud med kroen, jeg må bede om dine regnskaber Frank, sagde Kristoffer.
Anne ringede til sin veninde Stine, nu er der en container på vej til dig kære sagde hun. Jamen du skal høre fra mig så snart den kommer frem sagde Stine.

Et andet sted i byens skumle kvarter ringede telefonen hos Don Ernesto og stemmen i den anden ende lød meget nervøs: Jeg er bange, jeg tror vi er ved at blive afsløret, jeg vil ikke mere Don Ernesto.
DU RINGER IKKE PRIVAT TIL MIG DIN KLOVN SKREG Don Ernesto og smed røret på …

Følg med i næste afsnit i morgen.