Julekrimi: 17. december

Andreas fulgte Pernille hen på politistationen, og hilste lige kort på sin far Kristoffer, som smilede og var glad over at hans søn var kommet på uventet besøg. Andreas gav Pernille et kindkys og sagde stille: Lad os snart ses igen, du ved hvor du kan finde mig og så gik han.

Kom ind og sid ned Pernille sagde Kristoffer og fortsatte: Du er nødt til at fortælle mig helt nøjagtigt hvad der skete den aften du ringede til frøken Iben.
Og Pernille fortalte.
Og du nævnte i telefonen at dit besøg drejede sig om regnskabet på kroen? Spurgte Kristoffer
Pernille nikkede: Ja og så bød hun mig på en kop the.
Kristoffer sagde at der måtte have været aflytning på telefonen, men at hans teknikker intet havde fundet.
Pernille jeg har regnskabet her fra kroen og ved frøken Iben har lavet en del fusk med det, men du arbejder jo inden for den slags sager, kunne jeg måske købe nogen timer af din ekspertice så vi kan komme til bunds i sagen?
Ingen problem chef sagde Pernille og de grinede, Kristoffer klappede Pernille på skulderen.

Frøken Iben havde været til nogen undersøgelser og tog et bad da hun kom tilbage på hendes stue på sygehuset, da hun kom ud fra bad stod der en stor æske chokolade på hendes bord, der var en rød sløjfe og et kort på æsken, der stod: Håber det går dig godt, hilsen fra mor og far.
Frøken Iben smilede, det var hendes far, han vidste hun elskede chokolade og nu havde han åbenbart købt den dyreste man kunne få i butikken, hun havde det allerede meget bedre og skyndte sig at åbne æsken, tog tre stykker med det fyld hun elskede allermest.

Containeren var kommet frem til Stine, den skulle vejes og der skulle laves papirer på den, så den kunne komme med til Sverige tidligt næste morgen, Stine gik i gang …

Følg med i morgen.