Julekrimi: 18. december

Stine ringede til Anne, så er jeres container på vej til Sverige, jeg sender dig oplysningerne på mail som jeg vil bede dig sende videre til modtageren. Anne sagde tusind tak og de to veninder lagde på.
I Sverige modtog den skeløjede halvsvensker Bo en mail med nummer og de fornødne oplysninger på den fremsendte container. Han ringede til sine venner som var med i handlen og de aftalte at mødes i Stokholm, så de kunne se delene inden de skulle på messe.

Det var overlæge Birgit der fandt frøken Iben ude på toilettet, hun var død og hun rynkede på panden, ringede straks til politiet, det var Kristoffer der tog telefonen: Det er overlæge Birgit, jeg må meddele dig at frøken Iben er død.

Kristoffer stod i hospitalsstuen, tekniker var ved at undersøge gerningsstedet, det stod allerede klart at der var tale om et mord, da en prøve fra et stykke chokolade viste tegn på gift.
Pokkers tænkte Kristoffer, hvordan kunne jeg også bare tage fra frøken Iben uden at give hende den fornødne beskyttelse, han burde have vidst at nogen ville hende til livs, hans øjne var røde og kløede, han vidste han snart havde brug for noget søvn, de sidste par dage havde været hårde.

Andreas så bekymret på sin far da han kom hjem, du ser træt ud far.
Ja det er jeg også den her sag trækker tænder ud.
Andreas sagde: Måske jeg kan hjælpe lidt?
Hvis du vil hjælpe, så prøv om du kan finde ud af hvor den her chokolade er købt og af hvem, Kristoffer viste Andreas et foto af chokoladeæsken.
Andreas lånte sin fars bil og kørte ind til centrum, han fandt en butik hvor han ville forhøre sig om chokoladeæsken.
Ekspedienten kunne dog fortælle at sådan et dyrt mærke forhandlede de ikke i deres kæde.
Andreas ringede til Pernille som straks tog telefonen: Må jeg inviterer dig på middag spurgte han og Pernille takkede ja, han satte kurs mod hendes forældres hjem.

Don Ernesto var på vej ud for at ordne en sidste ting inden han skulle hjem og holde juleferie med sin familie, det var vigtigt at slette alle spor og han vidste at fik han ikke lukket munden på sin hjælper varede det ikke længe inden en afhøring hos politiet var en realitet.
Han kiggede op på vinduerne til lejligheden, pokkers ingen lys, han måtte vente og se …

Følg med i morgen.