Julekrimi: 19. december

Telefonen ringede.
Kristoffer vågnede, hmm klokken var 6.30: Aarslev landbetjent sagde Kristoffer
Sorte Georg her sagde stemmen i telefonen, du må komme ud til skrotpladsen med det samme, vi han fundet et kvindelig send også en ambulance, det var Hans Henrik der fandt det og han er i chok.
Kristoffer var på skrotpladsen, det var forfærdeligt man havde fundet en lig af en kvinde med halsen skåret over, hans Henrik havde opdaget hende da han var ved at knuse nogen biler. Han var kommet med en ambulance da han var i chok, Kristoffer måtte afhøre ham senere.
Der var ingen papir ved liget og ansigtet var vansiret, nok syre tænkte Kristoffer, men der måtte da være nogen der manglede deres mor eller kone?
Kristoffer ringede til Pernille for at høre om hun var kommet længere med kroens regnskaber, mærkeligt tænkte han, han havde en fornemmelse af at liget her passede ind i sagen om kroen, men hvorfor vidste han ikke….

Don Ernesto havde ventet i bilen neden for lejligheden til kl. 02.30 den nat, men ham han ventede på var endnu ikke dukket op. Det havde været en kold nat, han var ved at blive forkølet: Nu må jeg ikke blive syg så jeg ikke kan tænke klart, tænkte Don Ernesto.

Andreas vågnede ved at han hørte hans far kørte, aftenen før havde været dejlig, han havde hygget sammen med Pernille og han kunne også mærke at hun havde haft det dejligt i hans selskab.
Pernille havde fortalt ham at hun havde fundet store fejl i kroens regnskab, faktisk var der ikke underskud, men et lille overskud, hun manglede lige at gennemgå det sidste, det ville hun gøre i morgen.
Andreas havde vist hende billedet af æsken med chokolade som var fundet på gerningsstedet, hvor frøken Iben var fundet død, men her måtte Pernille også give op. Jeg kender ikke til hvor man kan købe det her mærke, men jeg ved med garanti hvem her i byen der kan fortælle os det.
Hvem? spurgte Andreas, det ved jeres tante Mie, der findes ikke den slagt chokolade i hele verden hun ikke har smagt, hun smilede.
Så i dag skulle Pernille og Andreas hen til tante Mie, han havde taget det for givet at Pernille skulle med, når det nu var hende der var så sikker i sin sag.
Han ringede til Pernille: Hej er du vågen og kan du været klar om en halv time?
Pernille grinede, Jeg har været vågen de sidste 2 timer og allerede været ude og løbe 7 km., hvad med dig dovendyr?
Andreas mumlede at han ville være hos hende inden for en halv time.

Kristoffer blev ringet op af oversygeplejerske Birgit: Goddag Kristoffer, det er vores pantefoged Fru From der er fundet på skrotpladsen!
Kristoffer stivnede …

Følg med i næste afsnit.