Julekrimi: 22. december

Pernille og Andreas havde nu været i 3 forretninger der forhandlede den chokolade, dog uden held. Men ekspedienten i den sidste butik havde med sikkerhed sagt at den også blev forhandlet i butikken Williams gode guf, en specialbutik for netop chokolader der lå i den dyre ende.
De talte med selve indehaveren William som selv havde været på arbejde den dag i butikken og han kunne med sikkerhed udpege manden der havde købt chokoladen.
Ja netop sagde han, jeg hørte ham sige det hele, var til ham selv, en rigtig overlegen skid at se på. De viste fotoet af Don Ernesto til William og han var helt sikker i sin sag, netop ham sagde han, det udseende glemmer man aldrig.

På samme tidspunkt fik Kristoffer en efterlysning ind på en ældre dame, hun havde været på indkøb i storcentret og skulle have haft hentet sin mand for 2 timer siden, hun ringede og sagde hun var på vej når tingene var pakket i bilen, lød oplysningerne.
Kristoffer havde sin frygt men han ville vente med sin udmelding til han var på stedet, men ganske rigtigt stod der en tom Golf i parkeringskælderen og den tilhørte Don Ernesto.
Kristoffer meldte straks ud i radioen at men nu efterlyste en Volvo 960 med registreringsnummer BY64539
Andreas ringede til sin far omkring de oplysninger de havde fået af forretningsindehaveren William, Kristoffer takkede, men kunne også oplyse at der stadig ingen spor var af Don Ernesto.
Dagene gik i Danmark og der var stadig ingen spor af Don Ernesto.

I Sverige kom dagen hvor der skulle holdes den store messe og det blev en kæmpe succes omregnet blev der solgt for over 300.000 svenske kroner og folk var rigtig glade. Den skeløjede halvsvensker Bo overførte straks de sidste penge til Kristoffers konto.

Kristoffer modtog en mail fra Sverige og gik ud til Thor og Johan: Tillykke drenge jeres mission lykkedes og drengene var ellevilde, det må vi straks ned og fortælle Maja-Lisa og Mathilde sagde Thor og de var hurtigt ude af døren, Anne stod og smilede: Det er nogen gode drenge vi har Kristoffer, sagde hun. Kristoffer nikkede.

Lidt efter ringede det på døren, det var Pernille. Nu har jeg gennemgået hele kroens regnskab og kroen skal ikke lukke, de har faktisk de sidste to år kørt med et pænt overskud og de penge har jeg fundet frem til står på den her konto Kristoffer, han kiggede og nikkede. Du er et geni, Pernille.
Kristoffer tog straks ud til sin barndomsven Frank, det var Anja der lukkede ham ind i kroen, hvorfor det store smil spurgte hun.
Godt nyt, godt nyt Anja sagde Kristoffer: Kroen køre ikke med underskud, de sidste to år har i faktisk kørt med et rimelig godt overskud, der er bare nogen folk der har flyttet rundt på jeres penge.
Vil det sige vi ikke skal flytte fra kroen? Anja var lige ved at græde.
Frank stod i døren han havde hørt det hele, han gik med åbne arme hen mod Kristoffer: Hvad skulle vi have gjort uden dig sagde han.

Læs med i næste afsnit.