Julekrimi: 23. december

Nu havde folk travlt i den lille landsby Aarslev, på kroen var der julemusik, alle var glade de lavede julepynt og bagte kager.

Sorte Georg havde lukket sin skrothandel ned for at hjælpe og han sad og flettede et julehjerte.
Kristoffer gik hen til ham: Sorte Georg, hvad skal vi nu bruge alle de penge vi fik ind på bilveterandelene til, spurgte han.
Ved du hvad Kristoffer dem skal du gå ud og købe gaver for til byens børn, vi har alle haft en rigtig hård julemåned og jeg synes vi alle skal mødes på kroen jule aften og have gaver sagde Sorte Georg.
Inden Kristoffer gik spurgte Sorte Georg om han ikke måtte låne Thor og Johan i nogen timer dagen efter, han skulle have gjort rent i kantinen og i omklædningsrummene: Mod betaling naturligvis, han smilede.
Du laver bare en aftale med drengene sagde Kristoffer og gik.

Mathilde ringede til Thor og Johan: Hej drenge vil i mødes med mig og Maja-Lisa og der var da ikke noget drengene hellere ville
Vi mødes i parken sagde Mathilde og ringede af.
De fandt et sted afsides af parken hvor de kunne sidde og snakke. Mathilde og Maja-Lisa spurgte om at det måske var på tide at få at vide om det bare var venskab eller om drengene ville mere.
Johan som ellers ikke plejede at være mundlam, blev helt rød i hovedet, Thor klappede ham på skulderen og grinede: Rolig nu Johan de spørger jo bare om vi skal være kærester eller venner.
Nu grinede de alle sammen og med et var grin afløst af små kys.
Johan tog Mathilde i hånden kom vi går over i legehuset, han tog hendes hånd.
Pludselig lød der et skrig, Thor råbte Johan ring straks til far.

Kristoffer stod i stormagasinet og købte julegaver da hans telefon ringede, det var en patruljevogn fra den nærliggende by der havde stoppet en Volvo og det viste sig at bilens føre var Don Ernesto.
Han skal straks overføres til afhøring sagde Kristoffer og han ringede af, inden han gik ud af butikken, havde han lavet en bestilling på julegaver til drenge og piger på 150.000 kr.
Ingen navn på dem, bare skriv de er fra Sorte Georg, grinede han og ekspedienten lignede en der ikke troede sine egne øre …

Følg med i morgen.